Teenarbejdets sommerlejr løber af stablen hvert år i uge 30. lejren foregår ved Rusken sø i Sverige, men vi starter i Helsingør, hvor vi kører sammen i bus til lejren og hjem igen. Sommerlejren er spækket med aktiviteter, sport, Jesus, lovsang, bål, mad, underholdning og masser af tid til at nyde fællesskabet og møde nye venner. Har du for eksempel prøvet at stege koteletter på en sten? Sove under åben himmel? Eller opleve Gud midt i hans natur? Uanset hvad er der plads til dig på Teenarbejdets sommerlejr, og du vil møde en masse mennesker, der vil gøre deres bedste for, at du får verdens bedste uge.
Hvis du aldrig har været på Teenarbejdets sommerlejr før, kan du se en kort præsentationsvideo her:
https://www.facebook.com/watch/?v=2282680798455909
Pris
Lejren koster 1600 kr. inkl. transport.
– Der gives 100 kr i søskenderabat.
– Der gives 200 kr i rabat, hvis du kommer fra Jylland eller Bornholm.
– Rabatterne kan godt kombineres.
– Bestiller du en t-shirt efter 1. juni, koster t-shirten 100 kr.
Tilmeld dig inden den 1. juni og få en gratis mulepose eller t-shirt.